tekst

hvid

Vandretur på Korsika. Pakkeliste samt et par tips og tricks

08-08-2010

Nedenfor er en kopi af pakkelisten fra vores vandretur på Korsika juli-august 2010. Vi har efter bedste evne forsøgt at minimere oppakningen, så vi (øh, Lars!) ikke fik mere end allerhøjest nødvendigt at bære på. Kommentarer til de enkelte ting er samlet nedenfor pakkelisten. Her får du de tips og tricks, som vi har haft størst gavn af.

Læs beretningen fra Korsika vandreturen her.
Se fotos fra Korsika vandreturen her.


2 rygsække
Vandtætte poser (se kommentar 1)

Overnatning:
Lille letvægtstelt (se kommentar 2)
Liggeunderlag x 2
Soveposer x 2
Hovedpude (ikke med - se kommentar 3)
Håndvarmere (se kommentar 4)

Køkkengrej:
Lille gaskoger (se kommentar 5)
Lille gryde
Lighter
2 tallerkener (foldetallerkener i plast, der fungerer både som dyb, almindelig og skærebræt)
2 små plastkrus
Bestik (plastbestik med kniv, gaffel og ske i ét)

Mad:
1 pose Neskaffe
3 pakker Frysemad
6 pakker pulversuppe
4 energibarer
4 energigel
En stor pose med blandede peanuts og rosiner

 Toiletartikler:
Tandbørste + pasta
Letvægtshårbørste
Vaseline + fåretalg (se kommentar 6)
Desinficerede gel
Kleenex (blev suppleret op undervejs)
Deodorant
Solcreme samt i små beholdere:
Shampoo, Vaskepulver, Fugtighedscreme, Opvask
2 små håndklæder i mikrofleece (ét til saltvand og ét til ferskvand)
Flerdages kontaktlinser samt minimum rensevæske i små beholdere (Lars)
Hårelastikker (Sus)
Plaster, forbinding, desinficerede nåle, ibuprofen

Udstyr diverse:
Letherman (kniv m.v)
Camelbak (vandbeholder), 3 liter (se kommentar 7)
GPS (se kommentar 11)
Kort (se kommentar 8)
Kompas
Pandelampe
Batterier
Elastik (til at trække Lars op af bakken, hvis han skulle finde på at gå kold.Laughing)
Kamera + reservebatteri (lille letvægts digital kamera med videomulighed)
Telefon
Waypoints
Soloplader til telefon og kamerabatterier
Vandrestave (se kommentar 10)
Soloplader ( se kommentar 12)
Plasthandsker (se kommentar 4)
Sorte plastsække (se kommentar 4)

Papirer m.v.:
Pas, sygesikring, kreditkort, euro, nøgle
Fly- og færgebillet
Kortprint til at starte ud med

Tøj:
Sokker, 2 par hver (se kommentar 9)
Underbukser, 2 par hver (se kommentar 9)
Badetøj
Lange bukser, et par hver
Langærmet bluse, en styk hver
Shorts, et par hver
T-shirts, 2 styk hver
Langærmet uldundertrøje og leggings (Sus)
Tørklæde (Sus)
Sports-bh, 2 styk (Sus)
Fleece (Sus)
Skaljakke, en til hver
Vandrestøvler
Klipklappere
Solbriller

Tips og Tricks til vandreturen

Kommentar 1: Brug vandtætte poser til sikring og skillerum. Vi havde tilsammen 6 vandtætte poser med i forskellige størrelser. Heri blev pakket tøj samt naturligvis alle vitale ting som GPS, pas, papirer etc., så disse var sikret, hvis vi skulle blive overmandet af regnvejr eller falde i en flod - altså bare sådan for eksempel. Systemet fungerede super, da de vandtætte poser samtidig fungerede som skillerum i rygsækken, hvilket gjorde det relativt nemt og hurtigt at finde sine ting samt gennemføre de mange ind- og udpakninger af rygsækken.    

Kommentar 2: Lad teltpløkkerne blive hjemme. De fleste steder på Korsika er jorden enten ren klippe eller bare hård, så her kan du ikke bruge pløkker anyway. Husk dog at lægge sten i bunden af teltet, når du ikke lige sover i det. Vi så nogle, der havde overset den detalje, hvilket betød, at deres telt hang langt ude på en klippeskråning, da de vendte retur fra et hurtigt lokumsbesøg. Ren nedtur, når man befinder sig i bjergene, og der er otte timer til den nærmeste by.

Der er plads til alle på de såkaldte gites - bemærk f.eks. koen i midten!


Kommentar 3: Brug dit tøj som hovedpude.
Dit tøj eller et håndklæde fungerer glimrende som hovedpude - enten alene eller lagt ind i den pose, du ellers opbevarer din sovepose i.

Kommentar 4: Spar ikke på det, der gør, at du kan holde varmen. Jeg er en frossenpind af rang, så det var en stor udfordring at holde mig i varm i flere tusinde meters højde. Her viste de hjemmefra indkøbte håndvarmere (købt i Spejdersport for ca. 20 kr.) sig at være et stort hit. Før jeg krøb ned i soveposen, åbnede vi en sådan lille varme-pose, rystede den grundigt, hvorefter den røg direkte ind på Sus' mave. Ren fryd. Varmen holdt hele natten - og kunne endda (hvis man holdt varmeposen i gang) bruges til at varme de kolde morgenfingre, når vi stod op med solen for at starte dagens vandring. Imponerende.

Af andet herligt varmegrej, som vi havde medbragt, var et bundt plasthandsker (fra benzinstationen). De er fremragende i dobbeltlag til at holde på varmen i hænderne. Vi havde også et spaceblanket med (en form for folietæppe, der bruges til at modstå kulde). Det fik vi dog heldigvis ikke brug for.

Sidst, men ikke mindst, så havde vi et par store, sorte plastposer med. På denne tur brugte vi dem alene til at pakke vores rygsække i om natten, så de ikke blev våde. Men de sorte plastsække kan samtidig bruges som kuldeværn om natten - hvis man tager dem udenpå soveposerne får du et ekstra isoleringslag.   

Kommentar 5: Gas: Du kan ikke tage gas med hjemmefra, da gasflasker ikke må medbringes på flyet. Gassen kan heldigvis købes i de fleste store supermarkeder samt enkelte steder på vandreruterne - f.eks. på GR20 i knudepunkter som Vizzavona og Castellu di Verghio.

Kommentar 6: Fedt fødderne ind i fårefedt! For at undgå vabler og andre friktionsskader på fødderne kan man forsøge sig med at smøre fødderne ind i vaseline. Vi havde et vandfast alternativ med, der samtidig hjælper, hvis du har problemer med sprækkede hæle. Det hedder fåretalg og kan købes på apoteket.

Kommentar 7: En Camelbak er uundværlig. Vores rummede 3 liter og var selvfølgelig i konstant, flittig brug. Udover at fungere som væskebeholder viste den sig desuden fremragende som køleskab. Ned i den lille rygsæk, hvor camelbak'en lå, lagde vi således chokolade og frugt til dagens tur, hvorefter det holdt sig fint køligt og lækkert hele dagen.

Lars tanker op ved en af de mange smukke kilder

 

Kommentar 8: Spar ikke på kortene. Vi havde grove kort over ruten udprintet fra nettet med hjemmefra. På turen købte vi desuden flere detaljerede kort, hvilket var til stor gavn, da de bl.a. angiver sværhedsgrader på vandreruterne m.v. Kortene, der dækker Korsika, hedder Carte De Randonné og koster ca. 75 kr. stykket.

Kommentar 9: Du lugter bare - om du vil det eller ej! For at minimere vægt havde vi kun 2 par sokker og underbukser med hver. Men nej, vi gik ikke med dem uvaskede i alle 14 dage. Enten tog vi dem på i badet, når vi var så heldige at støde på et sådant. Eller også vaskede vi dem undervejs i det medbragte vaskepulver, hvorefter de blev hængt udenpå rygsækken til tørring. Det samme gjorde vi med håndklæder og badetøj.

Kommentar 10: Stavgang eller ej? Med lidt øvelse kan stave bruges til både mere sikker bevægelse og betydeligt højere tempo. Der er i øvrigt meget langt fra den stavgangsmetode vi ser herhjemme til den rigtige teknik i bjergene. Her er det vigtigt, at stavene bruges korte og støttende/aflastende på opstigningen samt lange og i flittig stemtempo holdt foran sig under nedstigningen. Prøv at iagttage, hvordan andre gør eller prøv dig frem.

Kommentar 11: Brug solen til at lade op: For 3-400 kr. kan man anskaffe sig et solopladningssæt, der kan hænges på rygsækken og oplade et genopladeligt batteri i løbet af dagen. Om aftenen/natten kan batteriet herefter med forskellige konverteringsstik oplade telefon, kamera eller andre medbragte elektroniske dimser.

 

Kommentar 12: GPS må der til. Man kan klare sig med en simpel GPS, hvor der kan indtastes waypoints. GPS'en er god til at se, hvor langt i fugleflugt, der er til næste waypoint, hvilken højde man befinder sig i og endnu bedre til at markere interessante punkter undervejs.

Aller vigtigst er det at markere et sikkert punkt, man kan vende tilbage til, hvis man skal til at eksperimentere lidt i terrænet eller er blevet væk på kortet og ikke ønsker at gå i ring. Endelig kan GPS'en bruges i en nødsituation til at angive et ulykkessted.

 En billig GPS til dette formål kan fås for 700 kr. med to batterier til 15 timer. Dvs. der skal batterier med til ca. hver anden dag, afhængig af dagslængderne. Alternativt kan man selvfølgelig slukke GPS'en og kun tænde efter behov.

Læs mere om vores vandretur til Korsika her.
Se flere fotos fra vores vandretur på Korsika.

Venstre
Design, tekst & foto af Boost Company